May 1, 2016
May 1, 2016
Jeg er også positivt stemt - ikke så meget kun på grund af egne positive erfaringer, men også af at være vidne til andres. Jeg har en veninde, som har det ulidelig svært her i livet - og hun har fundet en rigtig sød kæreste på en datingside, og de ser ud til at være meget lykkelige sammen, og de er også flyttet sammen og forlovet nu og det hele. Så tænkte jeg: DET er da værd at give en chance! ;)
Mine forbehold er nok (selvom det så samtidig selvfølgelig også kan være en fordel) den så direkte intention om at finde en partner. Jeg kan godt tænke, at det måske fratager muligheden for at det kan udvikle sig naturligt - at man simpelthen fra starten af er så indstillet på at "se hinanden an" som kærester, og ikke forelsker man sig "som man nu gør" i en eller anden, hvor det kommer mere "fra den blå himmel", så at sige. :) Men det er med dates i det hele taget, og ikke kun dates over nettet. Mit forbehold ville være det samme til et datingarrangement, for eksempel.
Et andet forbehold kan måske være det, at indtryk over nettet og indtryk i virkeligheden kan være dybt forskellige - uanset hvor ærlig og ægte man så end er eller forsøger at være. Men har man bare en bevidsthed om det, er det da også til at komme udenom "ulemperne" ved.
Fordelene er selvfølgelig, at man kan komme ind på nogle emner i forvejen over nettet, som man måske har brug for at være åben om, inden der "sker noget" - og så den, at nogle bare er bedre til den her slags kontakt i første omgang. :) Og ja, så er det da også bare skønt med de muligheder, nettet giver os i dag! Det gør jo også, at man kan søge og finde og møde folk, man måske ville have haft svært ved at finde nogen steder i livet ellers. :)
Jeg har selv, ligesom dig, haft kærester som yngre, hvor kontakten startede over nettet, men ikke som sådan på en direkte datingside. Jeg ved dog ikke, om jeg vil sige, at de var bedre eller værre end de kærester, jeg mødte på anden vis. Mine to mest langvarige forhold startede godt nok med møder IRL - men det er jo ikke det samme som, at de nødvendigvis har været bedre... I don't know.
Og så har jeg haft en del "succesrige dates" fra nettet. :) Om man så må sige...